Socialpsykiatrisk botilbud på Nørrebro opnormerer og søger derfor nye kollegaer – vil du være kontaktperson på Thorupgårdens 3. sal?

Søg jobbet

Pædagogik
Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Thorupgården er et socialpsykiatrisk botilbud, hvor vi arbejder med afsæt i fire specialiserede områder. Thorupgården tilbyder pladser til borgere, der er visiteret efter servicelovens § 107 og § 108, men indenfor de næste år vil borgere, der er visiteret efter § 108 flyttes til andre botilbud. Plejeopgaven vil blive mindre i takt med udfasningen, og der bliver behov for omstilling til andre opgaver. 

Om Thorupgården og vores organisering

Arbejdet på de enkelte etager varierer i kompleksitet og opgavesammensætning, men fælles for alle etager er en recoveryorienteret tilgang med fokus på trivsel, udvikling og støtte til hverdagsmestring. Der arbejdes med relationer, struktur i hverdagen, koordinering omkring borgerforløb samt tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.

Den konkrete målgruppe og opgave varierer mellem etagerne, men på område 3 har borgere som udgangspunkt dobbeltdiagnoser, hvilket betyder, at de både har psykiatriske problemstillinger og misbrugsproblematikker. Som medarbejder bliver du en del af et fagligt miljø med fokus på samarbejde, refleksion og fælles ansvar for borgernes trivsel og udvikling.

Ledelsen på Thorupgården består af to tilbudsledere og fire afdelingsledere. Medarbejdergruppen er opdelt i teams, som alle varetager kontaktpersonsopgaver, og som er bredt sammensat af medarbejdere med både sundheds- og socialfaglige baggrunde.

Vores faglige tilgange
Vi arbejder rehabiliterende og recoveryorienteret samt med TBT og har fokus på subjektivt oplevet livskvalitet under opholdet på Thorupgården. Målet er at støtte den enkelte i at leve et mere selvstændigt liv og hjælpe så mange som muligt videre til en bolig med mindre støtte og til at være en del af civilsamfundet.

Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden er opdateret på den nyeste viden og kan regulere vores indsats efter borgernes livssituation, zone for nærmeste udvikling, behov og ønsker.  

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant sundheds- eller socialfaglig uddannelse som fx social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, pædagog eller socialrådgiver
  • gerne erfaring fra socialpsykiatrien eller et tilsvarende område
  • er fagligt velfunderet og bidrager aktivt til den samlede personalegruppe
  • er nysgerrig på egen praksis og indstillet på løbende refleksion og evaluering
  • motiveres af at arbejde tæt sammen med borgerne om deres ønsker og drømme for et godt liv
  • trives i en hverdag med kompleksitet og ser det som en mulighed for faglig udvikling

Du formår at bevare håbet og humøret i hverdagen og kan tænke kreativt, samtidig med at du står på din faglighed som omdrejningspunktet for dit arbejde.

Vi tilbyder
Thorupgården har som institution et højt ambitionsniveau i arbejdet med botilbuddets kerneopgave til gavn for borgere, medarbejdere og ledelse. Hos os får du derfor

  • et fagligt ambitiøst miljø med fokus på samarbejde med både borgere, kollegaer, ledelse og koordinatorteam
  • et arbejdsmiljø præget af nysgerrighed, imødekommenhed og godt humør
  • løbende supervision
  • kompetenceudvikling og kurser, fx NADA, TBT, LA2, DD (dobbeltdiagnoser), medicinhåndtering samt Recovery og Rehabilitering

Der er gratis parkering i aflåst kælder og mulighed for træning i arbejdstiden i et nyopført træningslokale.

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder et spændende og udviklende job, hvor din arbejdstid vil ligge i dag- og aftenvagter og med weekendvagt hver 3. weekend. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. 

Stillingen ønskes besat snarest muligt og gerne senest den 1. juli 2026. Vi indhenter straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Christine Jungersted Jørgensen på 26 36 73 42.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og dokumentation for gennemført uddannelse.

Du kan læse mere om Thorupgården på Københavns Kommunes hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 25. maj 2026
Samtalerne afholdes løbende.