Erfaren pædagog til Ellepilens vuggestue

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er det vigtigt for dig at være en god kollega?
Og motiveres du af faglig sparring og udvikling af din pædagogiske praksis?

Så søg hos os, hvor du får dygtige kolleger, medindflydelse og faglige udviklingsmuligheder.

Om Ellepilen
Vi er en stor institution, som ligger på tre matrikler med fem vuggestuegrupper og tre børnehaveteams. Vores børn er i alderen 0-6 år, og vores åbningstid er kl. 06.45-16.45, mandag-fredag. Vi har p.t. en normering på 65 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn tilknyttet, en personalegruppe på 25-32 medarbejdere og to pædagogiske ledere.

Du skal være med til at sikre arbejdsfællesskabet til glæde for vores børn: Hos os arbejder vi målrettet med at skabe gode rammer for kerneopgaven, som er at sikre børnenes trivsel, læring og udvikling. Det arbejde starter med et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der er plads til faglige forskelligheder og pædagogisk nytænkning. Derfor skal du være åben for sparring og være samarbejdsorienteret i din tilgang til arbejdet.

Du skal være med til at sætte dit præg på en stue med to medhjælpere. Derfor kræver opgaven lyst, selvsikkerhed og engagement. Børnetallet er p.t. lavt (8-10 vuggestuebørn), som i løbet af sommeren gerne skulle stige til maksimum 13 børn.

Hvis du er motiveret til at indgå i et struktureret arbejdsmiljø, så søg hos os.

Det forventer vi af dig
Du skal være uddannet pædagog og have mod på og lyst til arbejde med vores kommende fremtid. Det er ligeledes vigtigt, at du har lyst til at lære og udvikle dine pædagogiske færdigheder og give børnene de vigtige tilværelseskompetencer, som de har brug for i vuggestuealderen og igennem livet. Du skal kunne tage medansvar for børnenes udvikling og læring, og ikke være bange for at fejle. Du skal være med til at tilrettelægge børnenes hverdag sammen med dine kolleger, så de mødes på deres intentioner på en anerkendende og nysgerrig måde. Du skal kunne undre dig og reflektere sammen med både børn og voksne. Du skal kunne formidle vores praksis både digitalt og i den daglige dialog med forældrene, som er en vigtig samarbejdspartner for, at vi lykkes bedst muligt omkring deres børn.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med fokus på at skabe et positivt miljø for børns trivsel og udvikling
  • et sted, hvor der er kultur for faglig opkvalificering, fx at blive uddannet i Low Arousal-tilgangen, og sammen med kolleger komme på kurser omkring sprog (Læseleg)
  • en kultur, hvor vi holder hinanden oppe på refleksionens magi på ressourcesynet, så vi fastholder og forbedrer vores relationskompetencer
  • en arbejdsplads, hvor vi har fokus på fagligheden og følger den på tværs af vuggestue og børnehave
  • en arbejdsplads, hvor vi målrettet har fokus på at skærme og beskytte tiden med børnene – det skal give mening, når de voksne går fra til andet

Vi arbejder databaseret med bl.a. KIDS (kvalitet i danske daginstitutioner) som ramme for vores faglige udvikling.

Du får tværfaglighed i øjenhøjde, gode kolleger i børnehøjde og en ledelse, som har øje på høj faglighed og arbejdsfællesskabet. Vi arbejder særligt med børnefællesskaber, udeliv/ natur, sprog og leg. Alle er ansat i Ellepilens arbejdsfællesskab, hvor fleksibilitet er kodeordet for at lykkes med kerneopgaven. Personalet har sammen med ledelsen defineret kerneopgaven i Ellepilen som følgende: Børnene i Ellepilen skal lære at tro på sig selv, egen kunnen og have lyst til deltagelse i fællesskabet, hvor målet er at blive ressourcestærke samfundsborgere.

Ansættelsesforhold   
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid og som udgangspunkt med start hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
I København får du desuden en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Mere information
Har du spørgsmål, inden du søger, er du velkommen til at ringe eller lave en aftale om at kigge forbi. Du kan også med fordel kigge nærmere på vores hjemmeside. Du kan også kontakte pædagogisk leder Carsten Møller på 33 17 32 00 (kontor) eller 29 86 69 46 (mobil). 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og og relevante udtalelser. 

Søg via linket senest onsdag den 20. maj 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.